Sundhed

Sundhed

Når man laver en madplan, er det vigtig at man kigger på sundheds værdien. Vi har lavet alle vores madplaner, med henblik på sundhed. Du kan se en kalorietabel og en sundheds tabel HER

Protein

Proteiner er opbygget af aminosyrer, og visse aminosyrer kan ikke dannes i kroppen, og må derfor tilføres med kosten.

Derfor er vigtigt at kroppen får proteiner, og det får man ved at spise en varieret dansk kost. Et normalt menneske skal have omkring 0,75 g protein pr. kg du vejer.  Men imens skal man passe på ikke at spise for mange proteiner. Når man får for mange proteiner kan ens krop ikke udnytte proteiner, og vil over tid belaste nyrerne.

Man får mest proteiner fra kød, mælk, æg og ost fra de animalske kilder, og fra den vegetabilske verden er det fra grøntsager, fisk, nødder, bønner, linser og korn.

Grunden til vi har så meget brug for proteiner er, at det er nødvendigt for opbygning og vedligeholdelsen af celler, væv og produktion af hormoner og enzymer. Derfor er protein nødvendig for vækst og reparation, og derfor en essentiel medspiller i menneskets opbygning.

Hvis du ikke får dækket energibehovet, vil kroppen bruge proteiner, altså muskler som energikilde foruden kulhydrater og fedt. Det betyder at dine muskler bliver svækket, og hvilket kan gøre til at du får lavere forbrænding end tidligere.

Lige præcis er det derfor, er det vigtig at spise proteiner, hvis man vil tabe sig. 

Fedt

Det er vigtigt at også have fedt i ens kost, for at holde sig sund og rask. Vi skal spise fedt, da det bruges til en række opgaver i kroppen, og kan ikke undværes eller erstattes af andre slags fødevarer. Fedtet sørger bl.a. for at transportere vitaminer som A, D, E og K rundt i kroppen, fedtet beskytter de indre organer, fedtlaget i kroppen sørger for varme og det sunde fedt menes at have en positiv effekt på immunforsvaret.

Men, hvis man spiser for meget fedt, vil det sætte sig som ekstra kilo på kroppen, som vi alle sammen har set, eller oplevet. Det kan man begrænse ved at vælge den rigtig slags fedt at spise. De findes nemlig to slags fedt, som er mættet fedt og umættet fedt.

• Mættet

Denne fedttype stammer fra animalske kilder, altså for det meste firbende dyr, typisk ko, gris og lam. Det 

findes også i f.eks. smør, fed ost, fedtkanten på en bøf, piskefløde mv. Du kan desuden kende det ved, at det er hårdt ved stuetemperatur.
Der er en slags fedt som stammer fra planteriget, og gennemgår en kemisk proces, så det bliver omdannet til en type af mættet fedt, som kaldes Transfedt. Omdannelsen gør, at maden eller det man sætter det, får længere holdbarhed. Transfedt findes især i margarine, kager, småkager, chips og fastfood
Mættet fedt, transfedt og kolesterol øger blodets indhold af dårlige fedt (LDL-kolesterol). Et højt indhold af LDL-kolesterol som øger risikoen for hjerte- og karsygdom. Derfor bør man sørger for at holde indtaget af mættet fedt, transfedt og kolesterol begrænset.

• Umættet

Umættet fedt stammer oftest fra vegetabilske kilder, men også fra marine kilder, altså fisk og skaldyr. Fedtet inddeles i enkeltumættet- og flerumættet fedt og er typisk flydende ved stuetemperatur.
Enkeltumættet fedt er den fedttype vi bør spise mest af. Den findes især i fede fisk, raps- og olivenolie, hasselnødder, cashewnødder, mandler og avocado.
Flerumættet fedt består bl.a. af omega-6 og omega-3 fedtsyrer. Omega-6 stammer typisk fra vindruekerneolie, majsolie, hørfrø, valnødder og paranødder. Omega-3 stammer typisk fra fede fisk, men også i begrænset mængde fra planteriget. Sundhedsstyrelsens anbefalinger lyder på 5-10 E% fra flerumættet fedt, gerne med fokus på fisk to gange om ugen, for at opnå tilstrækkeligt indtag af omega-3.
Det gode ved den her slags fedt, er at de er med til at sænke indholdet af det dårlige LDL-kolesterol i blodet og øge indholdet af det gode HDL-kolesterol som kroppen har brug for